Bernardo de Irigoyen - tur/retur

Fredag formiddag købte jeg billet til en 124 km lang tur med rutebil - stik vest til en by der hedder Bernardo de Irigoyen. Den ligger på grænsen til Brasilien. Og ja, by og by. Der var ikke meget by der.

Jeg var blevet narret af, at på det kort jeg har, er signaturen for Bernardo de Irigoyen ligesom Eldorados. Men der var kun nogle få huse, et par isbarer og så nogle supermarkeder klart beregnet til grænsehandlende brasilianere.

Det mest eksotiske jeg så der, var denne mand til hest. Og så fumlede jeg med kameraet, så han næsten var væk inden jeg fik trykket.

Men rejsen frem og tilbage var flot. Grønt, grønt og så frodig-grønt. Med små huse og landbrug næsten hele vejen.

Nedenfor kommer en række billeder der alle er taget ud gennem bus-vinduet, når vi stoppede ved et af de utallige stoppesteder.

En bar ved landevejen - det hvide er et poolbord.

Sådan her var der mange steder: Et hus med veranda, en ko, en lille majsmark og nogle frugttræer.

Der var folk på verandaerne overalt - mange steder var der overskud til et par potteplanter på kanten.

Jeg talte de første 8 af den her slags små kirker langs landevejen.

Det i forgrunden er er typisk busstoppested, ly mod sol og regn.

Dette billede er til Henning.