onsdag den 18. februar 2009

Oluf Johansen fik en lille plads

Når man går mod vest ad hovedgaden - Avenida San Martin kommer man forbi Danmarksgade - Calle Dinamarca.

Og ikke nok med at gaden hedder Calle Dinamarca - der er et helt lille dansk hjørne, hvor den danske forening Håbet har rejst en mindesten for de danske pionerer, som de skriver "I anledning af Haabets 70 aars stiftelse".

Hjørnet - som de kalder en lille plads - er opkaldt efter Oluf Johansen (ham hvis 92 årige datter jeg skal møde senere).

Jeg blev så glad, da jeg i mandags fandt en bar, hvor jeg kunne få en dejlig, kold øl, at jeg var nødt til at tage et billede af den. Heldigvis var der kun en halv liter.






Hylden med maté i et tilfældigt supermarked. Der er metervis med forskellige mærker i maté, hvorimod man skal kigge langt efter kaffen. Man skal nok være vokset op med maté for at sætte pris på det. Jeg synes det smager værre end Markussens Universalurte - og det siger jo ikke så lidt!


Jeg bliver hele tiden overrasket over frodigheden her - se fx det her træ, det ligner figen. Det vil bare have unger, om de så skal komme ud af ryggen!

1 kommentar:

  1. jeg er igang med at læse Oluf Johansen:"Nybygger". Han er jo en fremragende forfatter. Og sammen med din blog, Dorthe, kommer der efterhånden liv i historien om Gjedde fra Misses album.

    Pauli

    SvarSlet