Karen Johansen og Den Danske Klub Haabet

Torsdag eftermiddag tilbragte jeg i dejligt selskab. Elsa Aerni de Nielsen - Karen Johansens datter - hentede mig sammen med sin argentinske/nordamerikanske/tyske ven Willy. Vi kørte hjem omkring Karen Johansens hus og tog hende med ud til den danske klub Håbets forsamlingshus.

Jeg fik desværre ikke taget så mange billeder udendørs derude, der var tre der snakkede i munden på hinanden med forslag. Forsamlingshuset ligger lidt for sig selv, så klubben har været nødt til at bygge et lille hus på grunden og ansætte et ægtepar til at bo der og passe på huset.

Forsamlingshuset er bygget i to omgange. De første år klubben eksisterede samledes danskerne på skift hos hinanden, indtil de byggede det første mindre forsamlingshus i 1930. Billedet ovenover er fra den første oprindelige del.

Samtlige formænd for klubben Håbet fra den blev stiftet i 1922 - 1992. Nr. 3 fra højre i nederste række er Karen, der var formand i nogle år.

Elsa fortalte, at når de arrangerer damete i forsamlingshuset 3-4 gange om året, så kommer der 100-150 damer.

På vejen tilbage viste de mig det første hus Oluf Johansen byggede til sig og sin familie, da de kom til Misiones.

Familien havde først boet et årstid sydpå i Tandil i Buenos Aires-provinsen, der indtil da havde været det naturlige valg for de danske immigranter. De blev ligesom de øvrige danskere overtalt til at rykke nordpå af Carlos Engwalds propaganda.

Oluf byggede huset uden meget andet værktøj end en håndsav. Det mellem bindingsværket er ikke mursten men ler. 80 år har det stået indtil nu.

Det er Karens anden datter Alicia, der ejer huset. Hun lejer ud til en organisation, der afvænner narkomaner. De har malet det i den hidsige blå farve. Oprindeligt var det malet i en lys farve.

I Karens hyggelige hus hænger denne fine, udskårne træhylde, som hendes far, Oluf Johansen, lavede hjemme i København, da han var arbejdsløs i årene op til 1920, hvor han pakkede familien og tog til Sydamerika.

Maleriet over hylden viser havnen i Eldorado, som den så ud i begyndelsen, det er malet af familiens ven, Rodolfo Beth, der nu bor i Spanien.

Så fik vi kaffe - bordet fint dækket med broderet dug - og stollen medbragt fra Tyskland af Willy sammen med smørbagte småkager.

Karen klarer sig selv i sit hus trods sine 92 år. Der kommer en ung pige og sover i huset, bare for en sikkerheds skyld. Og både Elsa og hendes søster bor i nærheden, så de kigger forbi hver eftermiddag.

Vi kiggede på billeder fra gamle dage. Karen havde det samme billede af Ejler Gedde i sit album, som jeg havde medbragt en fotokopi af - hun kunne supplere det sort-hvide billede med oplysningen om at hans alpehue var rød.

Karen fortalte også at Ejler Gedde var gudfar til Richard Korsager - det er ham ham sidder med på skødet, hvor han også holder et død dyr - en myrebjørn kaldte Elsa den - op i halen.
De fortalte om Ejler Gedde, at han havde været en meget intelligent ung mand, men noget kluntet og ikke særlig pæn, så der var ingen af de danske piger der ville have ham.

Han havde levet sammen med en criolla og fået nogle børn. Bl.a. en søn der hedder Filip Gedde, ham havde jeg fundet i Eldorado-telefonbogen.

Jeg spurgte hvorfor han havde fået en gade opkaldt efter sig. Det er fordi han fra faderen Eduard Gedde havde arvet en masse jord oppe bagved hvor gendarmariet ligger i dag. Den jord delte han ud af til fælles formål, bl.a. en fodboldbane.

Senere var han så blevet alkoholiseret og død i en ung alder. Desværre lykkedes det os ikke - trods Karens klare hukommelse - at finde nogen forbindelse til Misses danske fotoalbum.

Karens bedste gæt på hvem der har taget billederne var Svend Korsager, han var vist den eneste af danskerne, der havde et kamera dengang eller måske har det været gamle Christian Møller, der var fotograf.

Oluf Johansen, født 21. februar 1890 i København. Han blev uddannet tømrer og giftede sig med Olivia Mikkelsen. Sammen fik de seks børn.

Han skrev 6 bøger om sin tid som pioner i Misiones. Han døde i 1944, kun 54 år gammel.